Reproduktion af HOP værket 2023

”7 dage med sol, 6 med regn”

Af Lotte og Verner Brems

Pris: 499,- ekskl. moms

Mål: 110 x 192 cm.

HOP værket 2023 er skabt af Lotte og Verner Brems.

Køb et signeret og nummereret eksemplar af reproduktionen, af Hop værket 2023.

Lotte og Verner Brems udtaler om billedet:

Solen som symbol på glæde og lethed. - og regnen der med tyngde ofte repræsenterer perioder med udfordringer eller modgang. Livgivende modsætninger, der supplerer hinanden. Livets op- og nedture. En vekselvirkning. En naturlig cyklus, der kan minde os om at livet er fyldt med både skidt og kanel, luftkasteller og jordbær, ild og vand og at begge dele er forbigående, og giver hinanden betydning.

I det her tilfælde har det lyse, lette og legende fået overtaget. Det er bevidst at der er en dag mere med sol end med regn; Fordi det siges at man har brug for 2 gode oplevelser for at opveje 1 dårlig. Fordi glæde også er et valg, og den tilgang du har til livet, den energi du sender ud i verden, betyder noget for din oplevelse og glæde ved livet.

Maleriet er et billede på energi og bevægelse. Et hop. Med streger der forbinder og skaber nye indsigter. Rækker ud mod nye muligheder og åbner vores øjne for nye vinkler eller et andet perspektiv.

Og så synes vi selv at maleriet rummer nogle skønne og modige farvekombinationer, som for os giver en øjeblikkelig tilfredsstillelse. Det vil os noget godt. Det er faktisk ret svært at bevare pessimisten, når man ser på det. Istedet fylder det os med taknemmelighed og måske giver det også dig mod til at sætte endnu mere farve på - på kunsten, på hverdagen og på garderoben. Spring ud i det. HOP.

Lotte og Verner Brems, Julen 2023

11291 HOP 078 Erhvervs Coach Mette Bilde Extended

Lars og Mette Bilde udtaler:

At Lotte og Verner Brems sagde ja til at fortolke 2023 udgaven af HOP værket, er vi både glade for og stolte af!

Vi synes kunstnernes fortolkning af HOP, siger meget om livets sinuskurve, og at medgang og modgang er et livsvilkår for os alle. Men selv i de mørkeste stunder vælger vi at tro på, at det bliver lyst igen.

Send forespørgsel

HOP værket 2023 ”7 dage med sol, 6 med regn”